+45 20 14 36 58 info@lbk.dk

Vinduesudskiftning

Montering af vinduer i 5500 Middelfart

”De var simpelthen slidte” – dette var grunden til, at Eva og hendes mand tog beslutningen om, at der skulle nye vinduer til i sommerhuset, og derfor tog kontakt til Jydsk Vindueskompagni. Efter en hurtig søgning på nettet havde de fundet frem til, at det var nye vinduer i plast, der skulle til: ”Rådgivningen var god, og vi vidste, hvad vi ville have”. Vinduerne, som blev valgt, skulle være med store glasfelter og i plast, da sommerhuset ligger lige ud til vandet, og derfor var plast det oplagte valg i henhold til sand og blæst.

Efter bestillingen var foretaget, mødte LBK RENOVERING op ved sommerhuset, da det var firmaet, der skulle udføre montagen. LBK RENOVERING satte én mand til at montere de nye elementer, og i løbet af en uge var monteringen fuldendt. Eva og hendes mand er meget glade for monteringen og udtaler, at ”han var til at regne med,” med henvisning til, at alle aftaler blev overholdt og monteringen var færdig til tiden.

Derudover var oprydningen også noget, der i den grad faldt i deres smag: ”Tingene var sat på plads,” og ud over dette havde montøren også sorteret og lagt skidt i bunker, som Eva og hendes mand selv skulle skille sig af med. ”Det var helt i top,” som de selv siger.

Efter monteringen har fundet sted, har Eva og hendes mand kunnet mærke forskellene på de gamle og nye elementer. ”Det blæser ikke ind,” og derved er det helt tæt i sommerhuset. De store topstyrede elementer, som er blevet valgt, har ingen forstyrrende elementer, og således har Eva og manden en perfekt mulighed for at nyde den gode udsigt, som sommerhuset har.

LBK RENOVERING har ikke kun erfaring med køkkenrenovering men også med montering af vinduer og døre. Kontakt os for et uforpligtende tilbud, hvis dit hus trænger til nye elementer.

Send en mail eller giv os et kald

SE VORES
BILLEDGALLERI